Især kvinder mellem 45 og 66 år gør brug af akupunktur.

Brancheforeningen Praktiserende Akupunktører har netop afsluttet en landsdækkende forbrugerundersøgelse, hvor formålet blandt andet var at afdække hvem, der går til akupunktør, hvilke behandlinger, der typisk efterspørges, tilfredsheden blandt forbrugerne, herunder kvaliteten af behandlingerne samt prisniveauet.

Tallene viste, at den største klientgruppe er mellem 45 og 65 år, og især dem, der er i arbejde eller har en langvarig uddannelse. Og at det primært er kvinder, der går til en akupunktør. Både kvinder og mænd besøger oftest deres akupunktør for at få en behandling i forbindelse med bevægelsesapparatet. Hver femte klient kommer for at få bugt med migræne, stress eller fordøjelsesproblemer. Når det gælder hormonelle behandlinger er det selvsagt kvinder, der efterspørger disse.

I gruppen 26-35 år er det primært stressproblemer, der får kvinder og mænd til at vælge nålene.

Tilfredsheden med akupunktørerne er stor i undersøgelsen. Hele 89 % af de adspurgte svarede, at de var tilfreds med behandlingerne, og i øvrigt også gerne ville anbefale andre at benytte en akupunktør. 61 % svarede, at behandlingen tillige havde afhjulpet andre problemet end dem, de var kommet for. Og prisen for en behandling er åbenbart ikke noget problem, idet hele 84 % svarede at den var ok.

84 % understregede, at det er vigtigt for dem, at akupunktøren er en registreret behandler (RAB), (som betyder, at denne har gennemgået en større uddannelse samt er underlagt en lang række faglige og etiske regler).

Den anonyme undersøgelse er foretaget af analysebureauet Survio.

Overvejer du også at prøve akupunktur?  Hvis du på Sydfyn, så kan du komme og få en behandling med akupunktur i Svendborg hos mig.